Bloggen her skal være min strikke-dagbog - et stykke historie til mig selv - som jeg meget gerne deler med andre.

torsdag den 8. september 2011

Alle gode forsæt til trods!

Inspireret af de mange gode blogs, som jeg læser med stor fornøjelse, har jeg så igen kastet mig ud i nyt garn, som jeg slet ikke skulle have haft.

Mange omtaler Garnudsalg.dk, så der måtte jeg jo ind og kigge. Jeg faldt pladask for denne cashmere-tweed:


hvoraf jeg fik 500 g for kun 275 kr. incl. porto. Det er godt nok billigt, og garnet virker rigtig lækkert. Det er sammensat af 73% merino, 10% silke, 10% viscose og 7% cashmere. Man mærker indholdet af silke og viscose, garnet er ikke blødt, men det er lækkert at arbejde i alligevel og jeg er ved at omforme det til en "cardigan på tværs" som får facon af vendepinde. Opskriften findes i Kreativ Strik nr.13.

Og så troede jeg, at nu havde jeg endelig fundet den strikkede kjole, der passede til mig, nemlig denne her:


som jeg købte hos Rasmilla. Den strikkes i Rasmillas luksusgarn af 75% ren, ny uld og 25% silke, som også er både lækkert og billigt. Kr. 325,00 for opskrift, garn og porto, og hvor jeg glædede mig til at komme i gang.

Lige indtil jeg så opskriften! De tre størrelser: small, medium og large, var alt, alt for små. Brystvidden på str. Large var 91cm, hvilket svarer til str. small hos Annette Danielsen. Det var simpelthen for ærgerligt, for kjolen er jeg stadigvæk vild med, og jeg elsker stadigvæk striber i gråt og sort. Isagers Alpaca 1 blev svaret. 150 g sort og 50 g gråt er blevet indkøbt, strikkeprøver


er lavet og kjolen er sat på pindene. Strikkeprøven i luksusgarnet alene er til venstre, i luksusgarn og alpaca til højre. Strikkefastheden ændres fra 26 m til 23 m på 10 cm, og nu bliver min str. large antagelig, idet jeg også har suppleret med 17 ekstra masker.

Så nu strikkes der også kjole, og bliver den færdig, pæn og klædelig præsenterer jeg den til festmiddagen på Fanø, som jeg glæder mig rigtig meget til.

6 kommentarer:

  1. Det håber jeg for dig, for der er jo ikke noget så lækkert som en strikket kjole :-) Godt du kunne finde en anden løsning.

    Jeg har slet ikke købt noget garn endnu hos Garnudsalg.dk på trods af det ligger lige i mit nabolag, jeg kan ikke rigtig finde nogle farver, der passer mig! De virker altid så støvede og ikke et ondt ord om det, men det klæder ikke mig. Men det lyder dejligt dit tweedgarn :-)

    SvarSlet
  2. Det var da en bette L.
    Godt du selv har råd for det ;)
    Spændt på at se den.

    Yt

    SvarSlet
  3. Ja, jeg har også undret mig over størrelserne! Var lige ved at opgive Karla-kjolen, men nu har jeg altså købt garn og opskrift og så må jeg jo regne lidt på masketallet :-)

    91 cm brystvidde er altså ikke en str L i mine øjne.....og mål :-)

    Din Karla bliver superflot i sort og grå. God fornøjelse med den!

    Og det med de gode fortsæt; tjaeh, hvad skal jeg sige.......?! Tror det er en strikkers lod at blive fristet over evne gang på gang :-)

    SvarSlet
  4. Åh de små størrelser det er med ,at være opmærksom, godt du har fundet en løsning på udfordringen.

    Jeg er også en af dem der ikke har prøvet garn derfra endnu.
    Majbritt

    SvarSlet
  5. Sikke en fin blog du har :-)
    Jeg synes også at Karla kjolen er helt fantastisk, så godt at du fandt en løsning, så den kan blive din :-)

    SvarSlet
  6. hej
    det bliver spænde at se hvordan din kjole kommer at se ud, den lyder godt nok lækker med det garn du har valgt.

    SvarSlet