Af pindene igen .... nr. 2

Så fik jeg endnu et af projekterne færdigt, nemlig Camomille nr. 2 fra min hånd:

Jeg har været glad for at strikke dette sjal, især borten, som jeg synes er fantastisk lækker, og jeg tror det er på grund af den tætte/tykke bort, jeg synes Camomille er så dejligt. Det her bliver ikke min sidste udgave af Camomille. Jeg har strikket det i den kombination af Twinny og Alpaca 1, som Helga Isager foreslår i sin opskrift.

Lene "strikkeheks" skrev engang: "har man sagt Camomille, må man også sige Ginger. Og bare rolig, handskerne er på vej:

Det har været et dejligt arbejde, og jeg er glad for resultatet.

Strikkeklubben

I torsdags strikkede vi her hos mig. Det er altid smadderhyggeligt, når Præstø-strikken mødes, hvad vi gør hver anden torsdag årene rundt.
Vores lille strikkeklub startede i Marinas garnforretning her i Præstø for nogle år siden. Desværre lukkede Marina, og vores strikkeklub måtte leve videre under andre former. Det blev til, at 7 af os (ca. halvdelen) fortsatte med at mødes privat. Det betyder, at vores respektive dagligstuer eller hobbyrum har sat grænser for klubbens åbenhed. Af fysiske årsager kunne vi ikke bare lukke op for andre medlemmer. Det har vi imidlertid rådet bod på ved at tage initiativ til at oprette en åben strikkeklub i Cafe Bernhard, Cafe og Kulturhus, her i Præstø. Klubben i Bernhard holder sommerferie, men starter igen 19. september (hver anden mandag aften) og fortsætter vinteren igennem.

I mellemtiden sommerstrikker vi i Præstø-strikken, i torsdags som sagt hos mig. Vi havde et feriebestemt kvindefald på tre styks, men som i ser var der fuld koncentration alligevel:

ikke mindst her, hvor Vibeke (tv) er ved at få styr på raglanindtagningen på Kim Hargreave's Cameo fra Whisper. Hjælpen kommer fra Inex, mens Bente følger projektet og

Anne tilfreds sidder og ser til. Denne standhaftige kvinde har lige smidt hele 8 kg og ser hammergodt ud! Måtte hun blive et forbillede for en anden en.

Af pindene igen .... nr. 1

Den er skidesød, som den ligger her på gulvet

eller når min kære gemal viser den frem:

men  når jeg så får den på:

bliver jeg bare så skuffet. Jeg troede Zig-Zag var fundet til mig og min facon og stil, og så dømmer den bare slankekur!!!!

Kuren er startet i dag, og jeg vil forsøge at disciplinere mig selv ved at føre regnskab over den her på bloggen. Målet er at komme under 73 kg (5,7 kg fra nu), og håbet er at kunne vise succesdemonstrerende før- og efterbilleder inden strikkefestival på Fanø.

Zig-Zag har ellers været sjov at strikke. Den er strikket i et stykke, skuldrene/forstykkerne og "nederdelens" sidestykke strikkes sammen, så man skal kun sy sammen under armene. Dens ind- og udtagninger giver facon undervejs og vendepinde giver vidde i "nederdelen". Og som sædvanlig er den strikket efter en godt gennemarbejdet opskrift fra Hanne Falkenberg.

Denne her er strikket i Falkenbergs eget kombinerede uld- og bomuldsgarn. Men mit store lager af to-trådet uldgarn og højlandsgarn giver fuldstændig samme strikkefasthed. Så jeg har planer om at lave et par vinterudgaver af denne tunika eller bluse, som jeg har masser af muligheder for at lave i gode farvekombinationer. Men heller ikke den plan kan føres ud i livet, før flere strikkerier er færdige.

Man kan sige, at min plan om ikke at sætte nyt på pindene foreløbig, nu har fået en - omend uvelkommen - støtte af nødvendigheden af at fremskynde slankningen.

Det kom i onsdags ...

det nye Rowan katalog:

så nu står fristelserne igen i kø. Mine strikkepinde råber efter

mindst denne her - der blot skal ændres lidt i farverne over i retning af de mere kolde farver - og

denne her, der er lavet i Kid Classic, som jeg elsker at strikke med. Jeg tror den skal være blå.

MEN jeg har jo lovet mig selv at få de gamle projekter af pindene, så der bliver ikke købt nyt garn lige nu. Tværtimod skal jeg hen og lave Hanne Falkenbergs Zik-Zak færdig, jeg mangler kun sammenstrikning og kanter, så den kan jeg snart præsentere her.

På pindene...

Og hvad var det så lige jeg havde på pindene lige nu:

                                                         
Denne her er den ældste. Det er "bluse i hulmønster" fra Helga Isagers bog "Strikketøj". Jeg strikker den i en tynd alpaca fra Mayflower. Der er ikke så godt hold i dette garn, som der ville være i Isagers egen alpaca 2, så jeg er lidt i tvivl, om resultatet bliver godt. Men den er taget ned fra garnhylden og skal gøres færdig nu.

Så er der bomuldsprodukterne:

der begge to er fra Rowan. Den blå er fra Rowan magazines 49 og hedder Ghost. Den lilla er fra Rowan studio 23. De bliver strikket i det originale rowan garn, men det betyder desværre ikke, at jeg får mindre ondt i hænderne eller især fingrene af at strikke i bomuldsgarn. Så lige nu strikker jeg kun i uld, indtil fingrene forhåbentlig bliver lidt bedre igen.

Der er mere Helga Isager på pindene:

nemlig Camomille, som jeg kan se at rigtig mange blogger har lavet. Jeg er ingen undtagelse, det her er Camomille nr. 2 fra mine pinde. Min søster fik den første i julegave i 2010.

Min dårligste samvittighed er denne her:

som ikke er kommet længere end til strikkeprøven. Min mand skal have en gul sweater, og jeg har lovet ham den senest til efteråret. Jeg kan bare ikke fordrage at strikke på tykke pinde, og her skal pind 7 tages i brug. Jeg må se at få den overstået snart.

Ovenstående skal blive til en Hanne Thorsen model. Jeg lærte Hanne Thorsen design at kende i 1980-erne, og genfandt hende pludselig hos Karen Becker i Fuglebjerg i foråret. Hendes "Nikolaj Garn" er rigtig dejligt og hendes designs er med finurlig billedkunst. Til gengæld er pasformen anderledes end den ville være i dag, så jeg er lidt spændt på den.

Endlig er der hæklenålen:

Jeg har planer om at lave en taske af bittesmå og lidt større firkanter, inspireret af en veninde, der har lavet en meget smuk taske i blide pastelfarver. Jeg tror disse stærkere farver kan blive rigtig gode i sådan en taske, og har altså tænkt mig at forsøge mig med en. Men jeg er ikke trænet hækler, så hvem ved, hvordan det vil gå.

Og så vil jeg lige slutte med at vise denne Falkenberg Zik-Zak, som udhulede mit gode forsæt om at gøre de eksisterende strikketøjer færdige NU:

Den tror jeg har en til mig rigtig god facon, og jeg glæder mig til at få den færdig. Så den får al opmærksomheden lige nu.

Status

Da jeg besluttede at sætte strikke-dagbogen her i gang, satte jeg mig samtidig for at gøre status over mit strik på starttidspunktet: hvad har jeg produceret i år, hvad har jeg på pindende lige nu og hvordan ser garnbeholdningen egentlig ud. Jeg vil starte med garnbeholdningen.

Disse cones af to-trådet uldgarn:

købte jeg sidste år her i Præstø af Marina, lige før hun lukkede sin garnbutik her i byen.

Jeg elsker at se på dem, og jeg elsker at planlægge hvad de kan bruges til. Jeg har strikket mindst tre modeller af dette garn allerede, og kvinderne i min strikkeklub har købt og strikket af det. Det er lidt hårdt, og der er ikke så meget varme i det, når modellerne bæres en frostkold vinterdag, men i det store og hele er jeg godt tilfreds.

Det minder i virkeligheden om det her:

som jeg købte af Berit på Gavstrik's årsmøde i marts 2011. Det er skotsk Højlandsgarn, det kan under alle omstændigheder bruges sammen med det andet, så der er stribevis af muligheder foran mig.

På garnlageret ligger også disse mindre partier:

der kan ses sammen med et view ud af min have.

I forgrunden ligger plantefarvet garn fra Inge Kleiter (der desværre nu er død) og hendes søster Kirsten Tybjerg, plantefarvere her fra Præstø. Bagest til venstre ligger garn til et stort tørklæde i "domino for dovne" af Vibeke Høxbro. Bagest til højre ligger blåt uld fra Bindestuen i Saltum, som jeg købte tilbage på strikkefestivalen på Fanø i 2009, men endnu ikke har brugt til noget - pinligt!! I midten lidt flerfarvet uld/acryl, som jeg købte billigt hos Pia i Vordingborg for nogle uger siden. Jeg har aldrig strikke af flerfarvet garn før, jeg synes på en måde det er lidt snyd at få flere farver fra samme rulle. Men de her blå/grønne/gule farver kunne jeg så alligevel ikke stå for. Lad os se, hvad der sker med det.

Nu er de mere kurante dele af garnlageret præsenteret. Hertil komme resterne. De står i kurve rundt på stuegulvet, ligger i slagbænken eller gemmer sig i en papirkurv, der er taget i brug til dette formål. Dem orkede jeg ikke begynde og rydde op i. Det er måske lidt synd, for der er givetvis også rigdomme der.

Nu går øvelsen så ud på at få brugt noget af det og på, at få strikket nogle af de ting, der hænger "på pindene" færdige. Meget gerne inden Fanø 2011.

Mit mål og håb var at tage til Fanø med rent bord eller rette tomme strikkekurve og sammensparede penge på lommen til at investere i nye projekter. En Hanne Falkenberg model, den nye Zik-zak er allerede kommet i vejen for den plan. Mere om det senere.